Silvia | Koncert [Release]

25feb20:00Silvia | Koncert [Release]

Event Details

Tag en ven i hånden og kig forbi, når Silvia inviterer på release-fest i GARAGEN. På aftenen vil der også være support act og DJ, udover kolde drinks og masser af god stemning.

---------

x Forsalg 95 kr. (+gebyr)

BILLETTER

x Dato: 25.02.2023

x Døre: 20.00

x Sted: GARAGEN, URBAN 13 (indendørs)

---------

Silvia

I slutningen af februar 2023 udgiver Silvia sin længeventede EP ”Hundeøjne”, hvor Silvia med sine hverdagspoetiske tekster og indlevende vokaler hiver lytteren helt ind i kernen af hendes sårbare og behagelige univers.

Du er inviteret med til fejring på URBAN 13 lørdag d. 25. februar!

Bag kunstnernavnet ”Silvia”, gemmer sig en 24-årig ung kvinde, som i flere år har skrevet sange og eksperimenteret med musik. Silvia kendes på sin bløde melodiske vokal og legende lydunivers.

Silvia rammer det uoverkommelige i voksenlivet. Det er lyden af følelser som kærlighed, usikkerhed og selvrealisering.

Hun sætter ord på ungdommens usikre relationer og sjældne succeser i et ærligt og fængende univers, som alle kan nikke genkendende til.

Forestil dig følelsen du får, når du er omgivet af dine tætteste venner – et sted, hvor du føler dig tryg, inspireret og hørt – sådan har du det, når du lytter til Silvia.

Der har været fuld fart på siden Silvias debutsingle ”Forsvinder” i september 2020. Alle Silvias udgivelser er blevet spillet på P3, hvor ”Forsvinder” også blev ”Månedens Kanon” i september 2021. Silvias seneste udgivelse ”Med Din Trøje På” har været på P3’s upcomingliste i 5 uger og har oplevet airplay på flere danske radiokanaler.

more

Time

(Saturday) 20:00

Location

Kulturhuset Garagen

Under Bispeengbuen Bispeengen 20

Organizer

URBAN 13

velkommen@urban13.dk Under Bispeengbuen

Learn More