URBAN 13 består af både et stort udendørs byrum og af en masse spaces, der kan indtages af aktører. Vi har gennem årene givet plads til alt lige fra kunstnere,  gadeidrætsspillere og byplanlæggere til erhvervsskoleelever, arkitektskoleelever og universitetsstuderende, som har været med til at skabe både den udendørs ‘ufærdige plads' under Bispeengbuen og alle de fysiske rum, man i dag kan finde der.

På pladsen finder man både feministiske byrumsprojekter, eksperimenterende byrumsinventar og kunstinstallationer. Herudover findes der på URBAN 13 en masse fysiske spaces, som både tæller et 229 m2 spillested, et stort coworking space, flere væksthuse, arkitektskoletegnede bygninger og ombyggede containere med værksteder, lydproduktion, burgerrestaurant, sauna, vinbar, klubhus mm. 

I dag rummer URBAN 13 omkring 30 forskellige organisationer på ugentlig basis.

URBAN 13 er en registreret socialøkonomisk virksomhed, som er ejet af URBAN 13 Fonden. Det vil sige, at alle stedets værdier og overskud går til fondens formål; støtte af sociale og kulturelle formål og at være noget for ‘de små med de store idéer’ med et primært fokus på den næste generation i alderen 20-35 år. Vi er altså non-profit. 

URBAN 13 er ikke støttet på driften af hverken Stat eller kommuner, og derfor udlejer vi bl.a. pladser og rum; altid med det udgangspunkt, at vi skal være en levedygtig organisation i egen ret, men samtidigt kunne forløse vores formål. 

URBAN 13 slog dørene op i 2019 som et projekt, der skulle skabe liv og fællesskab på et sted i byen, der notorisk havde været kendt for sine mørke, utrygge kroge og sine bilafbrændinger. Tre unge lokale aktører, Anas, Benjamin og Alexander, ønskede at omdanne den tidligere parkeringsplads under Bispeengbuen til et sted som både lokale og gæster kunne spejle sig i. Med fondsmidler i ryggen byggede de først et spillested og et kontorfællesskab, ligesom der blev lavet fast el, vand, kloakering og sanitet. Siden da har projektet udviklet sig nedefra og op med de aktører og idéer, der er kommet til. 

URBAN 13s byudviklingsmetode beror på, at der er en masse spirende viden og idéer, som ikke bliver omsat til konkrete projekter, fordi det er svært for almindelige mennesker at få lov til at handle. Det kan være pga. af manglende betalbare fysiske spaces, eller fordi det i tiltagende grad er en svær bureaukratisk opgave at få lov til at (med)forme byens rum.Derfor har vi et fokus på at sænke barriererne for næste generation. Det gør vi både ved at arbejde på en inddragende og eksperimenterende måde på pladsen og gennem politisk arbejde, både lokalt og nationalt. 

Hvad sker der eksempelvis, hvis man giver en række gadesportsforeninger 2000 m2 space og fortæller dem, at de helt selv kan designe det, mens man selv tager sig af det administrative omkring det kommunale, fundaising, bygge- og økonomistyring etc.? Hvad sker der, hvis man lader 16 arkitektskoleelever samarbejde om at tegne og bygge deres første 1:1 bygning med meget få begrænsninger? Hvad sker der, hvis en virksomheds eller kommunes udlejningspolitik handler om at tiltrække igangsættere på 20-35 år? Hvad sker der, hvis vi tænker ligestilling og feministisk byudvikling ind i udformningen af byens rum?

Vi finder det vigtigt, at der findes steder, hvor der skabes kapacitet til handlekraft gennem lave adgangsbarrierer, eksperimenter og støtte. Det er vigtigt, ikke bare for udformningen af vores sted og lokalområde, men også for demokratiet helt generelt.

(2021) - Bygningspræmiering, Frederiksberg Kommune
‍(2021) - Frederiksberg Iværksætterpris
‍(2023) - Finn Nørgaard Prisen
‍(2024) - Frederiksbergprisen

(2021-nu) - Medlemmer af Akademiet for Social Innovation
‍(2023-2025) - Medinitiativtagere til Kulturens Selvstændige (Institut for (x), Frontløberne, Villa Kultur, Filmhus Fyn, URBAN 13)

(2022-nu) - Medlemmer af Frederiksberg Erhvervsråd
‍(2022-nu) - Medlemmer af Frederiksberg Musikudvalg
‍(2024-nu) - Medlemmer af Direktørforum, Frederiksberg Kommune
‍(2024-2025) - Initiativtagere til ny digital ansøgningsplatform for events i byens rum, Frederiksberg Kommune 
‍(2025-nu) - Medlemmer af arbejdsgruppe om kulturelle frizoner, Københavns Kommune

(2019) - Hacking a non-space - What were the main obstacles in designing URBAN 13? - Københavns Universitet, Alexander Stevns (Direktør, URBAN 13) 

‍(2021) - Nightfall at URBAN 13 - Women’s experiences under the bridge, Roskilde Universitet, Jessica Papini

‍(2021) - A Gender Focus in Urban Planning - A Case Study of Buens Torv - Roskilde Universitet, Sarah Laustsen Larsen

‍(2021) - Pushing the Agenda - Struggles towards feminist approaches to urban planning in Denmark - Roskilde Universitet, Amalie Gammelgaard

‍(2022) - When Theory Meets Reality In Feminist Urban Planning - A case study of the feminist transformation of Buens Torv - Roskilde Universitet, Meret Batke, Paulina Budzelewska, Marie Kold Thamdrup og Evalotta Spangenberg

‍(2024) - Lysinstallationen ‘Blomsten’ - Tryghed under Bispeengbuen - Roskilde Universitet, Johanne Abildgaard Holst, Amalie Woetmann Rasmussen og Laura Bjørndal Sonne

‍(2025) - Producing a feminist public space - A case study of Buens Torv, Roskilde Universitet, Paula Charlotte Lohse

‍(2026) - Udgivelse af publikationen ‘Hvad Fejler Vækstlaget - en undersøgelse af udfordringsbilledet for unge ledere i vækstlaget’ - Rasmus Allentoft & Magnus Mosholm, Kulturens & URBAN 13.