Bispeengbuen er en 6-sporet motortrafikvej på grænsen mellem København og Frederiksberg. Den blev bygget færdig i 1972 og har lige siden været diskuteret vidt og bredt blandt borgere, politikere og meningsdannere.

På den ene side lyder det, at den er grim, støjende, forurenende, utryg, at den bidrager til oversvømmelser ved skybrud, til overophedning, og at tiden er løbet fra byen som en “betonørken”.

På den anden side lyder det, at Bispeengbuen nok er “barsk, grim og ond”, men at den er et tegn på, at byen skal være dynamisk med plads til det skæve og nytænkende.

Netop nu, er der en masse debat igang om Buens skæbne. Forslag til alternativer er under udarbejdelse, men intet er endnu fastlagt.

Bispeengbuen i solskin, 2017

I 2014 gik seks gamle gymnasievenner sammen om at lave den første Carpark Festival. Ønsket var at forvandle den forladte parkeringsplads under Buen til et sted, hvor mennesker skulle kunne mødes om musik og aktiviteter. Det blev til en lille scene, 4 koncerter, en graffitivæg, et LP-marked og 150 tilskuere.

Carpark Festival, der også er nonprofit, har i dag over 30 af de sejeste unge festivalplanlæggere i Hovedstaden, tre scener og en stor festivalplads. I 2019 kunne festivalen byde 4.000 gæster velkommen til to dage med over 25 koncerter og et program spækket med aktiviteter.

I 2017 så tre af de oprindelige Carpark-gymnasievenner en mulighed for at forandre rummet under Buen til et samlende sted fuld af dagligt liv. Københavns og Frederiksbergs Kommuner ledte nemlig efter en privat aktør, som kunne udvikle området over en fem-årig periode.

Med udbuddet fulgte ingen midler fra kommunerne, og de første mange hundrede tusinde kroner ville man skulle bruge på alle de ting, der ikke kunne ses i bybilledet. Kloak, el og vandlægning.

Hverken Anas, Benjamin eller Alexander, initiativtagerne bag URBAN 13, havde en krone på lommen. Ej heller erfaring med byggeri. Alligevel besluttede de at gå sammen om at nedfælde en projektbeskrivelse, og det fik de fire uger til.

Projektet og idéerne udviklede sig løbende. Familie, venner og netværk hjalp til i processen.

I slutningen af 2017 stod det klart. URBAN 13 var vindere af udbuddet! Projektet skulle forvandle stedet til et kulturelt, socialt og kreativt byrum.

Samtidigt ramte virkeligheden. Nu stod projektmagerne med 4000 m2 plads i centrum af Hovedstaden. Med en god idé, men uden en projektkrone på lommen.

Det med projektkronerne blev der lavet om på, da først Frederiksberg Fonden og siden Realdania og Lokale- & Anlægsfonden trådte til som samarbejdspartnere på projektet.

I samme ombæring inviterede projektmagerne et advisory board ind i udviklingsprocessen. Her kom et stærkt hold bestående af Michael (Konference- og Eventchef på Nationalmuséet), Steven (Advokat, Foldschack), Morten (Head of Marketing & Partnerships, Too Good To Go), Esben (Sekretariatsleder, Dansk Live), Jesper (Direktør, GivRum) og Bent (Arkitekt, Albertslund Kommune) til at sidde.

Advisory boardet arbejdede frivilligt og rådgav i spørgsmål indenfor hver deres kompetenceområde.

Desuden kom flere venner til, som hjalp med hver deres ekspertise. Luka og Stine var med til at udvikle grafikken, Trine hjalp med bogholderi og økonomi, Kathrine med strategi, Sofie og COurban - Bettina, Hilde, Michela og Ingri - med sociale analyser af området under og omkring Bispeengbuen.

URBAN 13 startede med tre gymnasievenner, men udviklede sig allerede på et tidligt stadie i nye retninger med hjælp fra mange forskellige mennesker.

URBAN 13 skulle være et bylaboratorium for ‘de små med de store idéer’. Derudover var det vigtigt, at projektet skulle kunne skabe tryghed i lokalområdet - dels ved at gøre området under Buen til et naturligt og hyggeligt samlingspunkt, men også ved at have daglige aktiviteter - hele året rundt.

Platant Arkitekter blev udvalgt til at tegne projektet, da de allerede havde erfaringer med Bispeengbuen, men mest af alt fordi de stod for en inkluderende tilgang til projektudviklingen, der tog udgangspunkt i både projektidéer og i Buen som sted.

Fokus skulle være på at indrette rummet på en sådan måde, at stedet kunne blive et mulighedsrum for mange forskellige typer af aktiviteter, ligesom der skulle skabes en højere grad af tryghed.

URBAN 13s logo, 2018

I URBAN 13s første år, udvikledes projektet fra to forskellige adresser.

Gennem en donation fra Frederiksberg Fonden fik vi plads i 5 måneder på iværksætterfællesskabet ‘Lydens Hus’ på Gammel Kongevej. Det var vildt inspirerende at være i rum med andre idémagere, men efterfølgende var det også vigtigt at komme ned og blive en del af den plads, som skulle agere fremtidigt hjem for projektet.

Derfor flyttede vi ned i en 13m2 stor container, der blev lige dele arbejdsplads, mødested og -lokale i det næste år. Ved siden af studier og fuldtidsarbejder, blev det meste af de vågne timer brugt her.

Vi vurderede, at en væsentlig faktor for projektets bæredygtige drift var, at vi skulle kunne holde arrangementer under Buen af høj kvalitet. Hele året rundt. Derfor var det også et krav for os, at projektets røde venue, Garagen, skulle være isoleret.

Løsningen blev modulbyggeri. Bygningen blev 229m² stor og 5,3m høj. Indeni placerede vi 4 skibscontainere til hhv. køkken, backstagerum, bar og nærlager. Scenen på 6 x 4m blev bygget af fleksible scenepodier, som vi købte brugt af Gentofte HF.

Udover tre almindelige indgangsdøre blev kulturhuset udstyret med en elektrisk garageport, 6m bred og 3,5m høj. Porten gjorde det muligt at åbne rummet helt op, således at man fx kunne udvide en koncertkapacitet fra 150 personer til 400 personer.

Gulvet blev beklædt med vinyl og skulle ‘flyde’, for akustikkens skyld. Derudover blev der indkøbt professionelt musikanlæg, lysproduktion, mixere og andet teknik.

Baren, og yderligere akustikløsninger, byggede vi selv.

Første spadestik, 2019

Garagen Ground Zero, 2019

Skelet med containere, 2019

Begyndende facadearbejde, 2019

Benjamin og Anas, 2019

Kontorbygningen, også kaldet Byporten, blev en lang bygning bestående af containere, vinduer, træ og lysskilt. På den ene side, skulle Byporten omkranse stedet fra Nordre Fasanvej og vise, at her skete der noget nyt. På den anden side, skulle den agere hovedindgang til byen.

Kontorfællesskabet er seks 20-fods-containeres bredde. Bygningen blev designet med to high cube containere i enderne og en træ- og vindueskonstruktion i midten. Dette for at holde fast i URBAN 13s containerlook.

Desuden prioriterede vi et større fællesrum, da stedet skulle fordre samarbejder brugerne imellem. Kontoret har i dag plads til 17 iværksættere og huser både byplanlæggere, kulturmagere, gadeidrætsforeninger, en enkelt tech-virksomhed og arkitekter.

Indeni er væggene af rå OSB-plader. Gulvet er beklædt med et mørkegråt ‘kontortæppe’. Hævesænkebordene er hentet i genbrug, men har alle fået en overhaling med nye bordplader. Lamper og en del af interiøret har vi også fundet på genbrug - bl.a. fik vi lov til at tømme et fint Mærsk-kontor ved kanalerne.

I enden af bygningen byggede vi en café-container, der i dag er overtaget og udvidet af Pop’s Diner, som serverer lækre burgers og milkshakes og skaber jobs til områdets unge.

Bygningen er bygget af den socialøkonomiske Nørrebro-virksomhed ‘Logik & Co’.

URBAN 13 slog dørene op for Garagen d. 15. august 2019, og siden da, er der, på trods af en verdensomspændende pandemi, løbet meget vand under broen (som man siger).

129 events er det blevet til, og i dag kan URBAN 13 bl.a. bryste sig af sin helt egen filmklub (Filmklubben Nizhe Avtostrady), af at agere spillested for vækstlagsmusikken, af comedyaftener, af dansefester, af hip hop karaoke, af quizzer, lanceringer og prisfester.

Der er store ambitioner.

Garagen skal understøtte kulturskabere fra vækstlaget og skal invitere til aktiviteter, der indgyder masser af fællesskab.

Fablab Nordvest, Jesper, 2020

Carpark Experiments, 2020

Carpark Experiments, 2020

Emma og Niko, Baren, 2020

Ecstasy in Order på Garagen, 2020

Filmklubben, 2020

Filmklubben, 2020

Pubquiz med DJ John & Thunder, 2020

Glade quizvindere, 2020

Kontorfællesskabet, 2020

Ungdomsbureauet kommer forbi, 2020

Med en stærk forankring i gademiljøet, gik vi sammen med foreningerne Copenhagen Panna House, Street Society, BørneBasketFonden, Streetball København og DFFC om projektet ’Street Under Buen’, der skulle agere socialt samlingssted for unge, udvikle gadeidrætten i Hovedstaden og udfordre det traditionelle danske foreningsliv med nye organiseringsformer.

Projektet - der indeholder en brugerskabt basketbane, en brugerskabt fodboldbane, et foreningsklubhus, en tribune, lagercontainere, strøm og lamper under broen - er i fuld gang og projektet var i januar i finalen som ét af tre på landsplan ved ’Danskernes Idrætspris’.

Hver uge, bruger hundredevis af børn, unge og voksne banerne til panna, street fodbold og street basket, mens der brygges på events og aktiviteter i det tilstødende klubhus for gadeidrætten.

Det er gratis at være med.

Læs bl.a. om Street Under Buens 10 bud her.

Projektet er støttet af Underværker, Frederiksberg Fonden, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og STARK Frederiksberg. Projektet har også fået støtte af elever og lærere fra TEC Frederiksberg/Ballerup.

Street asfaltering, 2019

Street og TEC på besøg, 2020

Bent laver el, 2020

Streetball CPH, 2020

Panna House, 2020

Street åbning, Suell og Jacob, 2020

Buen & Engen er et fysisk værksted såvel som en ramme for kreativt engagement. Projektet hører til i White Cube, en ombygget togcontainer, der er placeret på URBAN 13.

Buen & Engen tager kunstens White Cube ud på gaden og giver plads til at unge kan tage aktivt ejerskab og del i kunsten og kreativitetens verden.

Udover det har Buen & Engen med White Cube stort fokus på at være en platform for skabelsen af samarbejder med andre kulturinstitutioner samt events for og af unge omkring kunst og kreativitet.

Projektet har været undervejs siden 2020, men åbner i løbet af foråret 2021.
Det udarbejdet af Foreningen For Social Innovation og er støttet af Frederiksberg Fonden.

De første måneder af 2021 har budt på nedlukning, men også en mulighed for at optimere og udvikle. Ved siden af lavpraktiske ting, såsom at male backstage-rum og mødelokale, har der været travlt med at optimere arbejdsgange, kommunikation - og stedet under Buen.

På tegnebrættet er bl.a. et feministisk byrumsprojekt - og så har URBAN 13, i årets første måneder, fået sin helt egen diner!

De første måneder af 2021 har budt på nedlukning, men også en mulighed for at optimere og udvikle. Ved siden af lavpraktiske ting, såsom at male backstage-rum og mødelokale, har der været travlt med at optimere arbejdsgange, kommunikation - og stedet under Buen.

På tegnebrættet er bl.a. et feministisk byrumsprojekt - og så har URBAN 13, i årets første måneder, fået sin helt egen diner!

De første måneder af 2021 har budt på nedlukning, men også en mulighed for at optimere og udvikle. Ved siden af lavpraktiske ting, såsom at male backstage-rum og mødelokale, har der været travlt med at optimere arbejdsgange, kommunikation - og stedet under Buen.

På tegnebrættet er bl.a. et feministisk byrumsprojekt - og så har URBAN 13, i årets første måneder, fået sin helt egen diner!