URBAN Summer Sessions | URBAN 13

URBAN Sessions rykker endnu en gang udenfor, når vi d. 22. august åbner garageporten og forvandler området omkring GARAGEN til den hyggeligste festivalplads for URBAN Summer Sessions.

Vi har igen samlet nogle af de mest lovende artister, der har været forbi GARAGEN til URBAN Sessions det seneste år – så I kan opleve dem her på vores endagsfestival.

Lineup: Blåøjet - 144Hz - Elkadmiri - TBA

BLÅØJET

Blåøjet er et dansk post-punk-og-pop-band, der angriber status quo med iskold ironi og rå intensitet. Født ud af venskab og utilfredshed med det selvfede og ensartede, skriver de danske sange, der kritiserer alt fra manosfæren og den stigende individualisme, til den grå, københavnske selvtilfredshed.

Med 8 års koncerter i ryggen leverer Blåøjet en kompromisløs energi på scenen: hamrende trommer, tung bas, skærende guitar og kommanderende leadvokal. Inspireret af blandt andet skandinavisk vemod, colombiansk cumbia og den nye punkbølge, skaber bandet et udtryk, der både er reflekteret og aggressivt.

144HZ

For nogen er 144Hz en dyb, skæv tone. For andre er det opdateringsraten på en computerskærm. Men for musikelskeren er 144Hz dansksproget pop-rock, der giver frit løb for fantasien.

144Hz håndplukker de gode historier og smører dem ind i lige dele pop og rock med smittende melodier og betagende tekster. Det er satirisk uden at blive åndssvagt og storladent uden at blive højtideligt.

ELKADMIRI

Elkadmiri er et ærligt og længselsfuldt portræt af et liv i storbyens høje tempo, natteliv og rastløshed. Sangene kredser om komplekse relationer, flugten fra sit eget hoved, den sursøde københavnske datinglabyrint og jagten efter nærvær i en kultur, der konstant er på vej videre.I et hiphop- og R&B-inspireret popunivers forener Elkadmiri sårbarhed og attitude og skaber en koncert med plads til både dans og til gråd – som shots på et dansegulv til et knust hjerte, hvor humor og inderlighed eksisterer side om side.

I et hiphop- og R&B-inspireret popunivers forener Elkadmiri sårbarhed og attitude og skaber en koncert med plads til både dans og til gråd – som shots på et dansegulv til et knust hjerte, hvor humor og inderlighed eksisterer side om side.

FRYD

FRYD er en dansk duo, der bevæger sig i krydsfeltet mellem alternativ indie og elektronisk pop. Med fokus på stemning, nærvær og tekstur skaber de et lydunivers, hvor organiske og elektroniske elementer smelter sammen.

Deres sange tager udgangspunkt i personlige oplevelser og kredser om minder, relationer, afskedog forandring. Teksterne er både metaforiske og ærlige og giver glimt ind i tanker om nostalgiskeminder, sene sommernætter, blomstrende marker, vendepunkter, ensomhed, frihed og FRYD.

FRYD er et projekt i bevægelse, hvor musikken hele tiden peger mod nye udtryk og fortællinger.

x Forsalg: 60 kr.

x Dørsalg: 85 kr.

x Dato: 22.08.2026

x Døre: 17.00

x Koncerter begynder: 18.00

x Sted: URBAN 13