uenig + BBJACKSTIK | URBAN Sessions

UENIG

uenig er en trodsig, flabet og eksperimenterende hiphop-duo, der sammen skaber et spændingsfyldt og grænsesøgende rum. Musikken er dramatisk, attitude-fyldt, ærlig og følsom. De to bedste venner: Erik og Isa leverer noget den danske musik & hiphop-scene har manglet.

Det er overraskende og nyt, men genkendeligt og forløsende. Med deres forskellige, blandede smage har de fundet en middelgrund til inspiration fra bl.a. Carl Knast, Little Simz og Ukendt Kunstner - og du kan allerede nu gå ind og lære dem bedre at kende på streaming, med deres nye EP: "GÅ NU HJEM".

BBJACKSTIK

BBJACKSTIK konfronterer konformiteten og erklærer hiphop fri fra konventioner og navlepilleri.

JACK spænder hver muskel i kroppen, og skriger sine lunger ud over dekonstruerede trapbeats.

Teksterne vakler mellem eksistentiel utilfredshed, popkulturel ball knowledge og en diktatorisk forkærlighed for sig selv.

Med singler som 20mg, VELO FREEZE og C´est La VIE i baglommen kan JACK på scenekanten demonstrere en vulgær koncentration af kreativitet og nedlægge den soniske status quo.

Musik til de overstimulerede, rastløse og dem, der vil føle det hele.
Smid alle forventninger til et poleret hiphop-show overbord, når BBJACKSTIK tropper op og demonstrerer hvorfor A&R's frygter ham.

x Forsalg: 85 kr. (+gebyr)

x Dørsalg: 110 kr. (+gebyr)

x Dato: 10.12.2026

x Døre: 20.00

x Koncerter begynder: 20.30

x Sted: GARAGEN, URBAN 13 (indendørs)