Tusindfryd er et kompromisløst band, der ikke er bange for at udfordre poppens glanspolerede ramme med skæve jazzakkorder og elastiske grooves. Selv når poprammen er ved sit bristepunkt, formår de stadig at skabe plads til både at danse og synge med.
Med sange om de små og store dilemmaer i tilværelsen, hudløst ærlige tekster og et band, der altid spiller sjælen ud, skærer Tusindfryd sig ind i et friskt nyt hjørne af popmusikken. Bandet smelter neo-soul, jazz, rock og pop sammen til en stor musikalsk legeplads, hvor nysgerrighed og sårbarhed går hånd i hånd.
Nyskabt er et alternativt pop-band, der vil i teatret. Og de vil have publikum med i teatret.
Med ind og føle alle de store følelser! En koncert med Nyskabt skal ikke bare være en koncert, det skal være en forunderlig og forbandet underholdende fortælling.
Musikken er dansksproget, øm, følelsesfuld, intim og storladen og trækker tråde til både nordiske salmer og moderne alternativ pop.


x Forsalg: 85 kr. (+gebyr)
x Dørsalg: 110 kr. (+gebyr)
x Dato: 22.10.2026
x Døre: 20.00
x Koncerter begynder: 20.30
x Sted: GARAGEN, URBAN 13 (indendørs)