Nattens Syntese | FAVNER CARMEN

FAVNER CARMEN er samlet i et fælles ønske om at skabe, udtrykke og formidle. FAVNER CARMEN undersøger hvad der sker når tre vækstlags kunstnere med individuelle kunstneriske færdigheder går sammen om at skabe oplevelser, der blander kunst i form af musik, digitale værker og fysiske universer. 

Vi ønsker at invitere publikum med til begivenheder som både er nærværende, eksperimenterende og måske til tider lidt forunderlige.

Kamille Molano skaber aftens live performance. Hun arbejder med lyd og sangskrivning i et elektronisk, atmosfærisk sonisk univers. Hun skriver ofte om nære relationer og forsøger at sætte ord og lyd på følelser, som ellers synes uhåndgribelige. Hun trækker på mange års erfaring som korsanger i DR Pigekoret, og bringer sin klassiske tilgang til komposition med ind i det elektroniske rum.

Celine Hemmingsen skaber aftens visuelle univers. Hun arbejder som digital og visuel kunstner. Hendes arbejde er en søgen efter de steder, hvor skønhed og melankoli sameksisterer. Hun forsøger at skabe fortællinger om de øjeblikke, hvor det urovækkende bliver en kilde til nærhed og vækst. Disse øjeblikke stammer ofte fra hverdagens narrativer og de umiddelbare følelser og tanker hun oplever omkring dem. I hendes værker kan de menneskelige erfaringer tage form som væsner, landskaber og lys.

x Forsalg: 80 kr. (+gebyr)

x Dørsalg: 105 kr. (+gebyr)

x Dato: 13.03.2026

x Døre: 19.30

x Programmet begynder: 20.30

x Sted: GARAGEN, URBAN 13 (indendørs)