Joonas + johs + albert

JOONAS

Joonas er en 24-årig dansk-palæstinensisk artist fra København, der arbejder i krydsfeltet mellem elektronisk musik og sangbaserede kompositioner. Med rødder i den elektroniske undergrund skaber han et atmosfærisk univers, hvor pulserende beats møder nære, ærlige
vokaler.

Musikken bevæger sig mellem det intime og det kluborienterede og udfolder sig i et filmisk og visuelt udtryk. Joonas arbejder med stemninger, billeder og langsomme opbygninger, der trækker lytteren ind i et sanseligt rum – musik, man både kan føle og danse til.

JOHS

johs skriver dansksproget elektronisk pop som vil noget. Med sin debut-EP 'Natten Derpå' tager han os med på en udforskelse af natten.

Temaet for EP-en er et spil over konceptet 'dagen derpå'

For hvad du føler dagen efter en stor succes, en ny start eller et overvældende farvel er unægteligt anderledes om natten, hvor du er alene med dine tanker og mørket trænger sig på.

'Natten Derpå' er lyden af cykelturen på vej hjem fra byen, tankemylderet der holder dig vågen, drømmen som aldrig synes at ende og morgensolens stråler der langsomt spreder sig på værelset.

ALBERT

albert forener UK Garage, fransk disko og dansk pop i et intenst og visuelt sceneshow. Med en blanding af klubstemning og rå musikalsk sjæl skaber han en live-oplevelse, hvor elektronisk energi møder nærværende dansk vokal. Showet er tilpasningsdygtigt, med live vokal, drum-pads og synths, alt sammen understøttet af et specialdesignet lysshow synkroniseret med musikken.

Publikum kan forvente en unik rejse, der balancerer mellem eufori og eftertænksomhed, og som skubber grænserne for dansk elektronisk musik.

x Forsalg: 110 kr. (+gebyr)

x Dørsalg: 140 kr. (+gebyr)

x Dato: 04.04.2026

x Døre: 20.00

x Koncerter begynder: 20.30

x Sted: GARAGEN, URBAN 13 (indendørs)