Chopper
Chopper er det dystre og dansable projekt skabt af Jonatan K. Magnussen. Et tragisk popidol fanget mellem glamour og forfald, der opererer i en febrilsk blanding af post-punk, industrial glam og disco noir - en genre, han selv kalder shock pop.
Med sine teatralske liveshows og markante visuelle univers forvandler Chopper scenen til en sexet feberdrøm, der omfavner både skønhed, kaos og bekendelse. Efter en række anmelderroste udgivelser har han med sit band, The Gang of Chopz, de seneste år turneret i både ind- og udland, og er i internationale medier blevet fremhævet som en af Skandinaviens mest interessante undergrundsskikkelser.
Chopper lukkede Copenhell 2026 som festivalens sidste navn på Gehenna-scenen med det hidtil største og mest ekstreme show i projektets historie. Nu tager han det samme niveau af kaos, teater og fysisk styrke med sig videre på URBAN 13 den 5. december.

x Forsalg: 110 kr. (+gebyr)
x Dørsalg: 140 kr. (+gebyr)
x Dato: 05.12.2026
x Døre: 20.00
x Koncerter begynder: 20.30
x Sted: GARAGEN, URBAN 13 (indendørs)