AYMEE
AYMEE er en 23-årig artist, sangskriver og topliner fra København, der skaber mørk pop med elementer af elektronisk musik og rock. Inspireret af kunstnere som RAYE, Billie Eilish og BANKS er hendes lyd bundet sammen af en melankolsk rød tråd, der udforsker sårbarhed, styrke og selvrefleksion.
Født af en indisk mor og en dansk far præger AYMEEs multikulturelle baggrund på subtil vis hendes musikalske udtryk, hvor spor af klassisk indisk musik er vævet ind i hendes popunivers.
BENDETTA
Bendetta inviterer publikum indenfor til den allerførste koncert under det nye artistprojekt. Bag navnet Bendetta står den københavnske sangskriver og artist Benedicté Korsgaard. Med debut-EP'en "Where I Go, I Think" har hun skabt et personligt musikalsk univers, hvor stærke melodier, elektroniske elementer og nærværende vokaler smelter sammen i stemningsfulde og ærlige fortællinger.
Efter flere års kunstnerisk udvikling markerer koncerten begyndelsen på et nyt kapitel. Publikum får for første gang mulighed for at opleve Bendetta live og høre både musikken fra debut-EP'en samt nyt materiale, der peger frem mod kommende udgivelser.


x Forsalg: 85 kr. (+gebyr)
x Dørsalg: 110 kr. (+gebyr)
x Dato: 12.11.2026
x Døre: 20.00
x Koncerter begynder: 20.30
x Sted: GARAGEN, URBAN 13 (indendørs)