Koncert | Molly Koppel, INTET ALTID, Ghazal (Showcase)

20feb19:30Koncert | Molly Koppel, INTET ALTID, Ghazal (Showcase)

Event Details

Showcase: Molly Koppel, Intet Altid og Ghazal

Den 20. Februar byder vi velkommen i garagen til en spændende showcase med nogle af DK’s mest spændende nye navne.

19:30 Dørene åbner

20:00 Musikken begynder

x Pris: FRI ENTRÉ

Ghazal:

Ghazal er et kryptisk og catchy popprojekt, som dansk-iranske Melodi Soltani står bag. Hun producerer og performer eksperimenterende sange, der legesygt forener nostalgiske popmelodier og hårdtslående synths med organiske instrumenter. Ghazals tekstunivers er tragikomisk og bærer præg af den typisk persiske storladne kærligheds- og sorgmelankoli, som Ghazal griber fat i og forankrer i 2019. I slutningen ‪af 2018‬ udgav Ghazal sin første demo 'Lollipop' på Soundcloud, og har i løbet ‪af 2019‬ været at finde på forskellige scener og institutioner som Heartland Festival, Christianias Jazzklub samt på Copenhagen Contemporary. Forvent ny og spændende musik fra Ghazal i 2020.

INTET ALTID:

INTET ALTID kombinerer en tung autotune-vokal med håndspillede horn og synthesizere, trappede R&B-trommer, samplede demonstrations-skrig og klassiske følelsesladede omkvæd i et poppet- men melankolsk lydunivers, hvor organiske elementer og syntetiske linier står på skuldrene af hinanden. Debutalbummet ”Når nogen rammer jorden”, som er udkommet på Tambourhinoceros i 2019, er en rejse igennem en indre sorg og igennem en ydre storby, der både kan være nådesløs og omfavnende. Teksterne handler om alt fra bankverdenen til depression, om at leve med en anderledes krop, om at skulle leve op til forestillingen om det lykkelige liv, men mest af alt handler det om, hvordan samfundet påvirker de relationer, vi har til hinanden, hvordan kærligheden og fællesskabet presses af nutidens forventninger om, at vi for alt i verden skal smile og tjene penge. INTET ALTID italesætter de dystre sider af tilværelsen, men med en energi og en puls som man kan smide hænder op til, smelte sammen til, græde til, om det så er alene på værelset, på et bord midt under en middag med venner man ser for sjældent eller på dansegulvet. INTET ALTID er digter/sanger Caspar Eric og musiker Mikkel Grevsen.

Molly Koppel:

Molly Koppel debuterede som solist i 2019 med EP'en 'Waves' der er skabt med produceren Jamie Kamara. Hendes musik bevæger sig over elektronisk RnB, soul og fængende popmelodier alt sammen bundet sammen af en stærk men følsom vokal. målet med musikken er blandt andet at formidle et udtryk der ganske ubesværet bevæger sig mellem det elektroniske og det organiske.

Molly Koppels tekstunivers berør både melankolske tanker og klassiske ungdomsnarrativer om kærlighed og usikkerhed, mens musikken blander knitrende samples og rørende korharmonier med en stærk urban vibe. Molly Koppel vil i foråret 2020 præsentere ny musik.

19.30 | Doors

20.00 | Ghazal

20.40 | INTET ALTID

21.30 | Molly Koppel

22.00 | DJs

Præsenteret af 3RD TSUNAMI AGENCY, Blad Management, TAMBOURHINOCEROS & PDH

more

Time

(Thursday) 19:30

Location

Kulturhuset Garagen

Under Bispeengbuen Bispeengen 20

Organizer

URBAN 13

velkommen@urban13.dk Under Bispeengbuen

Learn More