Reveal Party + support: Vamilla | Koncert

29apr20:00Reveal Party + support: Vamilla | Koncert

Event Details

'Spillet mellem de skurrende, rodede guitarer og de spinkle elementer i Nyhuus’ vokal er en smuk, skarp kontrast, og man kan blive ved med at dykke ned i de detaljerige lydlandskaber'

Sådan skriver Soundvenue om Reveal Party, der gæster GARAGEN i april.

---------

x Forsalg 115 kr. (+gebyr)

BILLETTER

x Dato: 29.04.2023
x Døre: 20.00
x Sted: Garagen, URBAN 13 (indendørs)

---------

Reveal Party

Emily Holm Nyhuus, der er kvinden bag navnet Reveal Party, skriver sange om at eksistere i et kaos af komplicerede følelser, og hvordan man kan være nødt til at kappe enhver forbindelse til dem, når de bliver for svære.

»Cut your feelings, like me«, er hendes stille råd på åbningsnummeret til debut-ep’en, ‘You Stole a Year of My Life’, der i 2020 etablerede Reveal Party som et af de stærkeste nye bands på den danske musikscene og høstede roser af både danske og internationale medier.

Reveal Party fortæller historier om kærlighed og sit liv som transkvinde med en tongue-in-cheek, spiddende sarkasme. Inspirationskilderne er både smertelig midwest emo og opløftende popsange, og derfor klinger Reveal Partys musik både af melankoli og håb.

Fælles for sangene er de skarpe, rå tekster, Emily’s bløde, men stålsatte stemme og et hav af distortede guitarer.

Support: Vamilla 

Mille Hassenkam, også kendt som hende med det krøllede hår fra X-factor gruppen Place on Earth, har nu fulgt sine drømme om at gå solo. Med en excentrisk og sammensat personlighed, har hun fundet sin plads på RMC, hvor hun endeligt kan udfolde sig kunstnerisk, nu under navnet Vamilla. Dette har mundet ud i hendes første EP “Bare mig der er ung og usikker”, som er produceret og optaget fra hendes kollegie-værelse og handler om, ja... hende der er ung og usikker.

Med hvad der er blevet kaldt et “hudløst ærligt og gruopvækkende tekst-univers”, båret af en uskyldig stemme og understøttet af guitar og elektroniske elementer - lader hun sine lyttere komme helt ind under huden på hende.

Nu er hun klar til at levere en sårbar optræden, og invitere publikum ind i hendes personlige verden, når hun indtager scenen på URBAN 13.

more

Time

(Saturday) 20:00

Location

Kulturhuset Garagen

Under Bispeengbuen Bispeengen 20

Organizer

URBAN 13

velkommen@urban13.dk Under Bispeengbuen

Learn More